Kay Bojesen
Kay Bojesen er blandt Danmarks store designnavne og mest elskede kunsthåndværk. Kay Bojesen kunne noget helt særligt, nemlig det at give træ liv og han blev verdensberømt for at skabe trædyr med sjæl og humor.
Kay Bojesen er kendt for sine legende livsglade aber, livgardister og andre trædyr.
Nedenunder kan du gå på opdagelse i Kay Bojesens glade univers - som har bragt glæde til mange verden over.
Kay Bojesen – en ægte håndværker
Kay Bojesen var ikke blot sølvsmed og designer. Han var håndværker. Hans ting skulle nemlig ikke bare tegnes, de skulle formes, arbejde og frem for alt fungere.
Kay Bojesen blev færdiguddannet som sølvsmed i 1910 efter han havde afsluttet sin læretid hos sølvsmeden Georg Jensen.
I år 1919 blev Kay Bojesen gift med Erna Pethrine Drøge-Møller. I samme år fik de sønnen Otto. Det var med til at sætte gang i Kay Bojesens interesse og fascination af legetøj og træ. Dette bragte minderne tilbage til hans barndom, hvor hans far Ernst Bojesen snittede og kreerede træfigurer til ham. Hans far opmuntrede også sine børn til opfindsomhed, fantasi og højt humør, hvilket skinner igennem Kay Bojesens figurerer.
Kay Bojesen begyndte for alvor i 1930'erne at dyrke sin store interesse og passion for at arbejde i træ. Han skabte en serie af trædyr der alle levede op til hans holdning til, at design skal være rundt, blødt og føles godt i hånden og ikke så meget at skabe tro kopier af virkelighedens dyr. Dyrene skulle heller ikke være for detaljerig. Han ønskede at skabe fantasifulde versioner der dog afsæt i barnets egen verden. Trælegetøjet skulle derfor være enkelt, solidt og frem for alt inspirere til leg. Han har været med til at skabe over 2000 stykker kunstværker. Han hørte derved til blandt de mest produktive danske kunsthåndværkere i 1900-tallet.
Kay Bojesen døde i 1958 i en alder af 72 år og efterlader sig en betydningsfuld designarv. Arven er i dag beskyttet af hans fire børnebørn.
I dag er det Rosendahl der er valgt af familien Bojesen til at udvikle, producere og distribuere Kaj Bojesens helt fantastiske designs.
Flere af hans produkter har ikke være produceret efter hans legendariske butik i Bredgade i København lukkede tilbage i 1990. Rosendahl har derfor været med til at kunne gen-introducere flere af Kay Bojesens gamle designs – naturligvis efter de originale tegninger.
Livgardere – En hyldest til Kong Christian X
I år 1940 fyldte Kong Christian X 70 år og i den forbindelse lavede Kay Bojesen signe egne livgardere som han stillede foran butikken i Bredgade som en hyldest til kongen når han red forbi butikken. Livgarderne var over en meter høje.
I 1942 begyndte Kay Bojesen at sætte garderene i produktion som tæller tre gardere der er inspireret af et af Danmarks nationalsymboler fra Amalienborg Slotsplads. De tre gardere holder henholdsvis en tromme, et flag og et gevær.
De farverige gardere er fremstillet i malet bøgetræ.
Farverige sangfugle
Sangfuglene blev skabt helt tilbage i 1950’erne, men de blev dog aldrig sat i produktion før i 2012. De blev skabt ud fra gamle fotos fra Kaj Bojesens familiealbum. Den farverige fuglefamilien er med tiden er vokset sig stor byder velkommen i den skønne og vidunderlige dyrefamilie. Næsten alle sangfugle er håndmalet og fremstillet i bøgetræ.
De skønne og friske farver skaber glæde i hvilket som helst hjem.
Den ikoniske abe
Den elskede og ikoniske abe så dagens lys i 1951. Aben er nok den figure som Kay Bojesen er bedst kendt for. Historien var at Kay Bojesen blev spurgt om han ville designe en knagerække til en udstilling af børnemøbler. Tanken og ideen bag aben var således at de lange arme skulle bringe knagen ned i børnehøjde mens de korte ben skulle give plads til at hænge hue og halstørklæde.
I dag findes aben i tre forskellige størrelser. De er fremstillet i teak og limbatræ.