Philippe Starck
Philippe Starck har været bagmanden på et utal af kreative produkter, hvor fokus er på etisk, økologisk, politisk og at det skal være sjovt. Han beskriver selv hvordan hans fokus er: “Subversive, ethical, ecological, political, fun: this is how I see my duty as a creator.” Philippe Starck.
Han er specielt kendt for hans spisebordsstole, som kommer i adskillige typer af design. Alle har livlige farver og skønne udformninger. Det er stole du alle kan finde i Tendensshop.
Du kan finde et bredt udvalg af hans produkter her.
Philippe Starck - Designverdens superstjerne
Philippe Starck er en anerkendt og prisvindende fransk designer og arkitekt med 10.000 kreationer der enten er fuldført eller endnu ikke har set dagens lys. Kendetegnet for alle hans produkter er at de ikke blot skal have et pænt design de skal også forbedre livet for så mange mennesker som muligt i dagligdagen.
Starcks design er kendt for at være humoristisk og grænsesøgende i organiske former, hvor der er valgt utraditionelle materialesammensætninger, som plastik og aluminium, glas og sten.
Philippe Starck har designet alt fra boligblokke, private hjem, og hoteller. Hos den brede befolkning er han dog bedst kendt som møbel- og produkt designer.
Han har gennem sin lange karriere samarbejdet med nogle af de største producenter. I dag samarbejder han blandt andet med &tradition, Driade, Flos og ikke mindst Kartell, hvor han er med til at udvikle en lang række af deres produkter.
Indrettet for fransk præsident
I 1983 blev Philippe Starck for alvor opdaget af offentligheden idet den daværende franske præsident François Mitterrand fik Starck til at renovere præsidentens private lejlighed på Elysé Palæet.
Bestsellere
Det nok mest populære produkt som Philippe Starck har tegnet er Masters stolen fra Kartell der er velegnet som spisebordsstol.
Masters stolen er en hyldest til tre af de største og mest kendte stole designs igennem tiden nemlig Arne Jacobsens 7ér stol, Eero Saarinen's Tulip chair og Charles Eames Eifel chair.
Masters stolen fås i flere forskellige farver og findes også som barstol.
Hans spejle er også meget populære. Både Francois Ghost serien og Only Me serien. De er fra Kartell og begge serier fås, hvor rammen er i forskellige farver både transparente og i højglans.
Lampeserien Ktribe fra Flos er også en meget populære serie. Serien omfatter væglamper og pendler i forskellige størrelser. Lamperne er fremstillet i plastmaterialet akryl, hvilket giver lamperne et enkel og stilrent design der passer ind i langt de fleste boligindretninger.